torsdag den 17. december 2009

Emmanuel

I denne her weekend har vi været på et kort besøg på Emmanuel, som er et af de andre projekter som Impact har i Honduras. Det er et børnehjem ledet af et amerikansk par, som gennem mange år har gjort Emmanuel til et hjem for næsten 500 børn i alle aldre. Det er i forhold til mange andre steder i Honduras et meget pænt sted, som minder lidt om en lille landsby, fordi stedet er så stort. Børnehjemmet har deres egen kirke, kiosk og farm med køer, grise, heste og kyllinger, hvor de får æg, mælk og kød fra. På nuværende tidspunkt er der 5 danske voluntører på stedet, men der er nogle der tager hjem her til jul. Børnene er delt op i huse efter aldre, hvor hver hus har en gård, som børnene kan lege i. Lige nu er der ikke skole, men efter ferien starter skolen op igen, hvor alle børn i skolealdre modtager undervisning. Det var en rigtig hyggelig weekend, hvor vi også havde tid til at tilbringe noget af tiden med børnene.

Mad Uge

Burger spisning.
Lidt sundt skal man jo have.
I sidste uge havde vi aktiviteter for piger mellem 10 og 16 fra slummen, som kunne komme op, og lære hvordan man laver mad. Vi havde egnetlig invitetert nogle børn fra 6. klasse, men det her er Honduras, og her skal man ikke forvente folk husker deres aftaler, ikke fordi de gør det med vilje, men fordi det er en del af deres kultur, "mañana, mañana!". Derfor var vi nede og spørger forskellige piger ad, om de havde lyst til at komme. Vi startede med at have 10-12 børn, men i slutningen af ugen var vi over 20.
PIZZA!!!
Vi lavede forskellige ting med dem, Burger, pizza, kartofler og frikkedeller og fordi det er så tæt på jul, skulle vi da lave noget dansk konfekt. Havregrynskugler.
Vi endte med at have nogle rigtig hyggelige dage, hvor vi lavede mad på skolen og i vores lille hus, fordi der ikke rigtig var nogle ovne der virkede på skolen, så vi var nødt til at bruge vores egen ovn. Lidt besværligt, men alt er jo muligt. Pigerne hyggede sig rigtig meget og var kede af, ugen gik så stærkt.
Dansk mad.
Danske piger nyder morgenmad i Costa Rica.
Vi har lige kort været et smut til Costa Rica for at forlænge vores visum, så vi kan blive i Honduras. Når man kommer ind i Guatemala og videre til Honduras bliver ens visum nemlig ikke forlænget, fordi man skal over 2 landegrænser og blive i det nye land i mere end 3 døgn, for at få sit visum forlænget. Det var meningen, vi kun skulle være væk en uge, men pga. valg i Honduras blev busserne aflyst, og det var ikke til at få en bus før 3 dage efter vores oprindelige dato. Vi havde ellers en rigtig hyggelig tur, selvom vejret ikke lige var, hvad vi havde regnet med. Vi var ude på Rivcer Rafting og nogle få stykker ink mig selv hoppede Bungee Jump ud fra en bro. Det var begge to nogle rigtig fede oplevelser, så jeg ikke ville have været foruden. Ellers hyggede vi bare på stranden og slappede lidt af.
Strandtur.
Vi boede på et meget sjovt hotel, hvor vi fik lov til at lave lidt mosaik.

Graduation

Er de ikke søde med deres små huer og kapper?
Skolen i Honduras er nu sluttet, og alle børnene har fået ”sommerferie”, men før de fik lov til at slippe for undervisningen skulle Kinder, Prepa, 6. klasse og High School have deres diplomer og eksamensbeviser. Ceremonierne blev holdt forskudt torsdag, fredag, lørdag i kirken, som ligger op ad skolen, hvor der bagefter var kaffe og kage til forældrene. Kinder og Prepa havde øvedage flere dage før, som vi også var med til for at hjælpe til. Børnene startede med at gå ind to og to dreng, pige, mens de blev præsenteret, og der blev tager billeder. Så skulle der synges national sang inden den lokale præst, som er tilknyttet projektet, kom og prædikede, hvorefter han, de to lærer og skoleinspektøren begyndte at dele beviser ud. Efter denne del af ceremonien var oversået, skulle børnene stille sig op og synge for at vise lidt af det, de havde lavet i løbet af året. Ved Kinder og Prepas graduation, kom 6. klasserne også og sang, før ceremonien sluttede. Modtagelse af eksamensbeviser. FV de to lærer, vores præst og vores rektor.