torsdag den 17. september 2009

Snart farvel

Så er jeg tilbage på tasterne efter en halvanden uges tid, med mange oplevelser. I weekenden var det tid til en tur på stranden. Det var en varm og saltet tur, hvor mange af os skiftede kulør til en lidt mere rødlig farve. Bølgerne var meget store, og det var næsten umuligt at bade på grund af understrømmen. Det endte da også med at livredderne, begyndte at kalde folk op af vandet, for at der ikke skulle ske nogen ulykker. Vi kom meget stegte og trætte hjem omkring kl. 18.
Parade med nationalflag.
Lille tampomajor.
I tirsdags var det Central Amerikas uafhængigheds dag, og det blev fejret i stor stil. De startede allerede i løbet af sidste uge, hvor der så småt, begyndte at dukke nogle små parader op i gaderne som blev ledsaget af musik. Folk begyndte at hænge flag og guirlander op på husmurene i nationalfarverne, og hver morgen blev man vækket af musik. Det er også en tradition at man i hver by, rander rundt med en brændende fakkel i hele byen, gerne af flere omgange. I tirsdags var der dog ekstra meget gøgl. Uafhængighedsdagen herned er en national helligdag, så alle har fri fra arbejde og skole, så de kan deltage i optog og parader inklusiv os. Det tog os dog lidt tid at ryste den værste søvn af os, og da vi endelig befandt os i parken, hvor der skulle ske mest, var alle folk gået til frokost, så der var ikke meget sang, musik og dans tilbage at kigge på. For at vi alligevel skulle mærke lidt til festlighederne, tog vi et smut ned til byen igen efter aftensmaden. Her fik vi til gengæld mulighed for at nyde en masse musik og dans. Hele vejen rundt om parken, var der stillet blæserbands med trommer, xylofoner, blæsere, koklokker og udklædninger, og så gik folk ellers bare amok. Der var musik, dans og optræden i flere timer. Det var meget spændende at opleve en anderledes form for folkefest, og det var sjovt at se alle kostumerne og dansene. I det hele taget var det en rigtig god aften.
Dans og Musik.
Vores ophold her i Antigua er ved at være slut, vi har vores sidste dag i byen og på skolen i morgen, og tager af sted til Honduras tidlig lørdag morgen. Selvom det har været dejligt at lære en masse spansk og langsom få den nye kultur ind under huden, glæder jeg mig alligevel til at komme videre. Det har været dejligt at se og opleve en masse, men det bliver også godt at komme i gang med at arbejde, og gøre det man tog herned for. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad vores nye hverdag byder på af spændende ting, og vil snart være tilbage med nye beretninger. I må passe på Jer selv så længe.

mandag den 7. september 2009

Weekend ved soeen Atiklan

Hola!
Nu er der gaaet en uge siden sidst, saa nu maa jeg heller fortaelle lidt om, hvad det er, jeg gaar og laver. I sidste uge stod det paa 4 timers undervisning i spansk hver dag. Jeg ville gerne sige, at jeg er blevet haard til det, men der gaar vist lidt tid, foer det er tilfaeldet. I fredags var vi saa heldig at komme ud og se et museum for gamle maya instrumenter og en kaffe plantage. Det var spaendende at se, de mange forskellige maader man kunne spille paa for saa mange aar siden. Kaffe plantagen var ogsaa meget interessant, jeg fik i hvert fald en masse at vide om kaffe, som jeg ikke vidste foer.
Kaffe plante. De smaa groenne knubber bliver roede i november maaneder, hvor efter kvinder og boern plukker dem, og sender dem videre til en fabrik. Efter en lang procces bliver de til sidst til kaffe.Lake Atiklan
I weekenden tog vi alle 17 paa weekend tur til soeen Atiklan. Det er en meget stor soe, som man kan sejle paa. Vi besoegte to smaa landsbyer, San Jose og Antonio. Det var to meget forskellige byer. I San Jose vrimlede det med boern og sealgere, der gerne ville have fat i os, saa vi ville koebe lige praecist deres ting. Antonio derimod var en meget stille by, som laa oppe ad en bjergskraaning. Antonio var fyldt med en masse smaa gallerier, de er nemlig meget kendt for deres hjemme lavede farver i denne by.
Udsigt over Atiklan fra bakkeskraaningen i Antonio.

I gaar soendag tog vi paa marked i en lille by. Det var naesten uhyggeligt at gaa rundt her, fordi der var saa mange mennesker. Det var ganske ubehageligt at naar folk tog fat, rykkede og skubbede en, for at faa opmaerksomhed. Vi ankom traette, men tilfredse til Antigua soendag eftermiddag.
Markedet. Der var mange mennesker alle steder.
Det var denne opdatering. Pas nu paa Jer selv derude i verden.